i Blogs

Min indre verden …, ligner måske din?

Her er så starten på den første meget personlige blog fra min side. Den handler om min porcelæns figur eller billedet på mit indre, som jeg “opdagede” i går aftes.

Billedet er måske lidt dystert, og det er ok – Det har været noget der har været svært dybt, dybt inde i mig.

Vi kan alle have den der “ting”, som ligger dybt i os. Den ting som kan gøre os bange, angste, nedtrykte, kede af det, fulde af sorg … Du ved selv hvordan det er hos dig. Det er en ting, som vi kan have meget svært ved at tage frem i lyset. Det har taget mig mange år, hvor jeg har gået og gemt det for alle, og dermed også for mig. Jeg vidste der lå noget og lurede, og nu har jeg endelig fundet det. Det var en metafor for min barndom, den knuste porcelæns figur. En barndom som var fuld af skår, og alligevel har gjort mig til den jeg er i dag.

Metaforen for mit liv

Denne metafor beskriver hvordan jeg har følt mig knust mange gange gennem livet, hvilket så har gjort at jeg for alt i verden har undgået at blive knust. Dermed også undgået at turde gå derhen, hvor der er en risiko for at blive knust. Det som mange kender som kærlighed, venskab og endda familierelationer.

Det er ingen hemmelighed, at jeg er udfordret på relationer. Det gælder både i forhold og i venskaber. Jeg har svært ved at være åben og give, jeg kan jo blive knust. Så hellere holde masken/facaden og være stærk. På trods af at jeg godt ved, at de stærkeste er dem der tør være svage.

Som en opdagelsesrejsende

En opdagelsesrejsende møder mange, og ofte ukendte, farer på deres rejse, og det stopper dem ikke. I mit tilfælde har jeg længe måtte tage tilløb til det, har brugt en del terapitid på det, før jeg kom ud af starthullet.

Og pludseligt stod det lysende klart for mig, at jeg havde en indre porcelæns figur som var slået i stykker så mange gange, at det nærmest var uudholdeligt hvis det skete igen.

Så den er blevet gemt væk så meget og så længe, at jeg ikke vidste den eksisterede. Nu kan jeg se den, og nu kan jeg give den hvad den mangler, nemlig min fulde kærlighed.

At møde min sorg

Det var en hård omgang, at skulle møde al den sorg der lå gemt der …

Jeg blev meget træt og faldt i søvn. Næste morgen var den der heldigvis stadig, så jeg kan fortsætte med at se den, anerkende den og elske den.

Det eneste jeg kan gøre, for at heale den sorg er, at tage den frem i lyset og give den omsorg. Det nytter ikke at gemme.

Nu vælger jeg nyt

At det er ok at have en porcelæns figur, at det er ok at være svag, at den største styrke ligge i at turde. At dette er første STORE skridt i en ny retning.

Hvis jeg ikke tør nyt, sker der intet nyt, heller ikke i mine relationer.

JEG VIL BLIVE BEDRE.

Og for at få noget, skal jeg kunne give. Give noget af mig selv, som jeg har været angst for at give.

Vil du også noget nyt, så meld dig på mit netværk og bliv en vinder.

*Deltag i en gratis månedlig lodtrækning på 1 af 2 stk. 1,5 times terapi/coaching session til en værdi af kr. 800,00.

Mælkebøtte børn giver aldrig op

Jeg blev for mange år siden kaldt et mælkebøtte barn, og det vil jeg fortsat leve op til. Jeg vil bryde igennem, selv på trods af modstand og andre forhindringer. Som en mælkebøtte bryder igennem asfalt.

Så hvis du kan genkende noget dette fra dit indre, uden at have fået fundet vejen, vil jeg med største fornøjelse være dine “rejseleder” på din opdagelsesrejse.

Hvad kan du gøre?
  • Vid at du altid kan omskrive din historie, din sandhed
  • Begynd at være nysgerrig på hvorfor du gør, hvad du gør, når du gør det
  • Del dine tanker med flere, lad det blive noget der sker udenfor dig
  • Søg hjælp, hvis du sidder fast og ved at der er mere vej at rejse
  • Lyt til din indre snak med kærlighed og omsorg, som du ville lytte og tale til en du elsker
  • Tro på at du er noget værd, drop Janteloven
  • Gør hvad du finder bedst, og stop med at please andre

God arbejdslyst!

Skriv eller ring, så finder vi DIN løsning.

Kim Jahn
Selvværdsrejseleder