i Blogs

Det er så svært at miste

Det kan være til døden, i kærlighed, et meget elsket job eller noget helt andet. Gemmer du på sorg og hvad skal vi gøre med den sorg der opstår?

Denne blog om sorg og andre svære følelser har været på trapperne i et par uger, og i lørdags så jeg Wind River, en film jeg stærkt kan anbefale – www.imdb.com

Det der ramte mig var, en indianer der mister sin datter og hvor vennen siger: ” Take the pain, Take the pain, Martin. It’s the only way to keep her with you.”

Hvor er “guldet” i det

Hvis vi ikke tør gå ind i sorgen, hvordan skal vi så se alt det dejlige der ligger der under sorgen?

Hvis denne indianer skulle kunne gå på “besøg” i sine minder om datteren, hendes kærlighed, hendes smil, hendes latter, så skulle han også kunne være i sorgen.

Det hele ligger samme sted i minderne, og lukker vi for sorgen, så lukker vi for alt.

Arbejdet med sorgen

Jeg skrev for nogle år siden mine tanker om følelser og mest af alt sorgen.

“Jeg vil nu invitere sorgen ind i mit hus. Hvis jeg tager den ind og giver den kærlighed, tillader den, så gider den ikke blive. Inviterer jeg den ikke ind, vil den banke på hele tiden. Ignorerer virker bare ikke…

Det samme gælder vrede, ked-af-det-hed, skuffelse, tårer osv. Alle de ‘forbudte’ følelser.

Kommer de på besøg, når følelsen er der, kan jeg mærke der er noget galt. Mine grænser er sikkert overskredet, men jeg skal huske at vi lever i et samfund, hvor de bliver brudt hele tiden, mange steder fra. Kender jeg ikke mig selv og mine grænser, hvordan skal verden så? Det gøres ikke i ond vilje.

Uanset at samfundet er grænseoverskridende på mange planer, skal jeg huske mine grænser, således at de mennesker jeg omgås kommer til at kende mine grænser”

Inspireret af Majbritte Ulrikkeholm

Inviter sorgen ind i dit hus

Alle følelser er velkomne
  • Glæde, sorg
  • Savn, gensyn
  • Latter, gråd
  • Skrig, hvisken
  • Træthed, friskhed
  • Uro, ro
  • Mangelfuld, fuldendt
  • Sur, sød, osv.

Disse er blot nogle af mange facetter, som er med til at forme dig. Den ene gør den anden mulig og målbar.

Husk vi kan lære at bestemme om vi vil gå den ene eller den anden vej. Så vælg alle dine følelser til og vælg også hvor længe du vil være i dem.

Hvad kan du gøre?

Du kan erkende sorgen, græde det du skal og ikke mindst finde accept i den situation du står i. Det du har mistet kan du sjældent få igen, så accept af situationen er meget vigtig.

Ja, det er hårdt arbejde og som vi siger i NLP “Er det muligt i verden, er det muligt for mig”. Der er andre der har lykkedes med denne mission. Nogle med hjælp og andre med målrettet arbejde med sig selv.

Skal du med i mit netværk?

*Deltag i en gratis månedlig lodtrækning på 1,5 times terapi/coaching session til en værdi af kr. 800,00.

Mød en terapeut

Søndag den 14/1 fra 10-1430 er der åbent hus i Det Blå Behandlerhus.

Vælg 4 foredrag ud af 16 forskellige foredrag, få lidt kaffe/te og en let frokost til kr. 300,00

Så tag en ven eller veninde med og mød:

  • Coach
  • Samtaleterapeut
  • Healer
  • Clairvoyant
  • Kostvejleder
  • Yogalærer
  • Tankefelftsterapeut
  • Mindfulness instruktør

Invitation –> IndbydelseÅbentHus140118

Husk tilmelding!

Med ønsket om et lykkebringende nytår
Kim Jahn
DIN Selvværdsrejseleder