i Blogs

Leverpostejsregimet?

Er du tankelæser? Tolker du hvad andre siger eller tænker? Er du mester i at gætte, FORKERT?

På Langelandsfestivalen, mødte jeg en mand og hans søn. Sønnen siger de gyldne ord “Jeg er sulten”. Jeg smiler til drengen og siger “Du er sulten, hvad har du mon lyst til?”

Faderen kiggede mærkeligt på mig, han forstod jo tydeligt hvad drengens behov var, hvilket jeg selvfølgelig også gjorde.

Når vores børn siger “Jeg er sulten”, går der ofte 30 milisekunder så står der, nærmest magisk, en leverpostejmad og et glas mælk/saft på bordet. Dermed starter vi “Leverpostejsregimet” og lærer vores børn, at tankelæsning virker.

Senere som voksne og i et forhold, fatter de ikke, at “Jeg er sulten” ikke sikrer mad på bordet.

Hvad lærer vi vores børn ved, at læse deres tanker?
  • At være uspecifik
  • At andre mennesker kan/skal læse deres tanker.
  • At manglende information er OK.
  • At barnets lyst/behov ikke er vigtigt.
Hvordan kom kvinder på banen?

Faderen sagde “Han skal jo bare have noget mad” og en kort samtale om god kommunikation startede. At vi gør vores børn en bjørnetjeneste ved, at undlade at spørge til deres behov og lyster. Det vil forbedre deres kommunikation, en disciplin mange kunne blive bedre til.

Det er jo det kvinderne vil have …

– En Langelandsfar

Faderen går i forsvar og siger “Jamen, det er jo det kvinderne vil have, vi mænd skal læse mellem linjerne”. Jeg sagde “Nej, vi skal ikke læse mellem linjerne, vi skal ikke tolke. Vi skal bede om information, når vi mangler, og ikke forsøge tankelæsning”

Og svaret blev … “Jamen så bliver de sure”

Mit svar “Det er deres problem, at deres kommunikation er dårlig, at du ikke forstår dem. Det kan aldrig blive dit problem” (Med mindre han var bange for kvinder der bliver sure). Og her så han meget rystet ud …

Hvorfor har vi den opfattelse, at kvinder vil have vi skal læse deres tanker. Noget jeg  hørt mange gange… Fra begge køn!!!

Deltag i mit netværk, og modtog regelmæssigt blogs som denne.

*Deltag i den gratis månedlige lodtrækning på 1,5 times terapi/coaching session til en værdi af kr. 800,00″

Hvornår starter den dårlige kommunikation?

Går vi tilbage til “Far, jeg er sulten” så tyder det på at den dårlige kommunikation, som startede der i barndommen, er fulgt med op igennem livet.

Så hvis kvinder forventer at blive tankelæst, er det jo nok noget de har lært på et tidspunkt?

Kan kvinderne tillade sig at blive sure? Ja, det er bare om det så er fornuftigt. Eller var det blot denne far der gættede, at de blev sure? Tænk hvis begge parter fik en klar og tydelig kommunikation …

Når vi leger gætteleg?

Når en kvinde “beder” om at blive tankelæst mellem linjerne, er det så fordi hun har noget på hjertet, som hun inderst inde har svært ved at sige konkret? Et behov, en lyst, en tanke, en følelse som helst ikke må blive sagt nej til?

Bliver vores usikkerhed til “Gæt mine tanker” lege?

Jeg har selv været der, hvor jeg skulle pakke mig, min usikkerhed og mine behov/lyster ind i “Gæt mine tanker”. Jeg spurgte på engang en kvinde om “Har du lyst til jeg kommer forbi?” Hun svarede “Ja, det kunne være dejligt, men jeg kan ikke mærke hvad du har lyst til”.

Den første sætning er nemmere at få NEJ til (hendes lyst) end nummer 2 (min lyst). Så er ønsket om tankelæsning, et skjult ønske om at undgå at tabe ansigt og gemme vores usikkerhed?

Oh STOP it …

Er du tankelæser er næste skridt
  1. Kan du forbedre din kommunikation? Ja, vi kan alle blive endnu bedre.
  2. Hvis du vil undgå at gætte forkert, kan du med fordel stoppe med at læse tanker. Gør som på jobbet, når du mangler informationer …
  3. Læg mærke til hvor tit du gætter forkert.
  4. Læg mærke til hvornår du begynder at gætte? Start i det små, spørg til den info du mangler. Jo bedre du bliver, des mere tør du næste gang.

GOD kommunikation til alle.
Kim Jahn
DIN Selvværdsrejseleder