Bliv stifinderen i DIT liv (workshop)

En workshop til at få et endnu bedre selvværd

“Bliv stifinderen i DIT liv” er en workshop, der er baseret på NLP teorier, for at blive bedre til at manøvrere i DIT liv. Til at blive herre over DIN lykke, herre i eget hus. Det er undervisning som er både teoretisk, praktisk og med små lette øvelser. Der udleveres undervisningsmaterialer.

Workshoppen der består af 3 moduler a 3 timer eller som turbo kursus, se nederst på siden. Disse bliver afholdt med forskellige intervaller, så der er tid til refleksion mellem modulerne, og mulighed for at øve dig i praksis. Desuden kan modulerne tages enkeltvist, der er dog en fordel i at tage alle.

Workshoppen kræver ingen forhåndsviden, blot en lyst til at blive klogere på dig selv.

1 – DIG og kommunikation
Her taler vi om hvad vores kommunikation gør ved os og vores omgivelser. Hvorfor er det, at vi går fejl af hinanden. Hvordan vores underbevidsthed virker i forhold til, hvordan vi opfatter andre mennesker og deres signaler.

2 – DIN indre kritiker
Her vil vi arbejde med hvad vores tanker gør ved os? Hvad gør vores selvopfyldende profetier ved os? Hvordan laver du det om?

3 – DIT selvværd
Her vil vi kigge på, hvad selvværd er og hvad den gør for os. Hvad er forskellen på selvværd og selvtillid. Vi vil kigge på vores værdier og hvordan vi lærer, at booste vores selvværd.

Priser, dato og tilmelding til “Bliv stifinderen i DIT liv”

Prisen er kr. 300 pr. aften eller kr. 750,00 ved samlet tilmelding. Dette inkluderer undervisningsmateriale samt te og kaffe.

Workshoppen vil blive afholdt i mindre hold, i Det Blå Behandlerhus, Blågårdsstræde 7,  i Roskilde i tidsrummet fra 18-21.

Det nye er …

Nu også som heldagskursus på en lørdag eller søndag fra 9-1630. Prisen er kr. 750,00

Turbo kurser på en dag i en weekend

Er du til at få det hele overstået på en dag, så kig i kalenderen under tilmeldinger for den dag der passer dig bedst.

Den anden nyhed er meget lille. Jeg har fundet på et bedre navn, så måske du kender workshoppen som “DIN vej, DIT liv”

Tilmeld dig workshops her: